Bolette kæmper for det danske sprog i algoritmernes tidsalder
Bolette Sandford Pedersen har arbejdet med sprogmodeller siden 1989. Dengang hed det maskinoversættelsessystemer, og kunstig intelligens var ikke en del af ligningen. I dag er feltet eksploderet, og professoren fra Københavns Universitet er netop blevet indlemmet i Danmarks Top 100 kvinder inden for AI. Mød datalingvisten fra DFM, der nægter at lade lukkede, udenlandske modeller definere vores danske sprogsamfund.